lørdag den 2. april 2016

 Jeg har valgt i denne opgave at beskæftige mig med bier..
Jeg har længe ønsket mig et bistade, da min morfar havde sådanne.
Jeg har på DBA købt en bifamilie inklusiv et stade.

Et stade er det hus bierne bor i , og når man køber en familie på denne årstid, går de oftest på 10 rammer. En ramme er en træramme med metalsnore på.  På disse snore kan bierne bygge, og isætte pollen, det vi daglig tale kalder honning..
De sætter yngel i begyndelsen, så familien bliver stor nok til at kunne samle den pollen, fra blomsterne, der er nødvendig for at jeg senere kan hente honning ind.
Efter at have fået stadet med bier hjem, er de placeret i haven med læ og med bedst mulighed for sol.
Bierne flyver kun på solrige, varme dage og hvor vinden er minimal.
Omkrink midten af maj vil rapsen stå flot og fuldmoden over vores land. En bi kan flyve i en radius af 3 km og vil i denne periode hente mest rasp.. Det giver den hvide, lidt hårde honning. Endvidere er der netop på den tid utroligt mange blomster i haver og i grøfter, som vil tiltrække bierne. Sommerhonningen er kendetegnet ved at være mørkere og mere flydende, sensommerhonningen er derimod meget mørk og kraftig i smagen.
Disse forskelligheder pga de blomsterarter der er tilgængelige for årstiden.
Bierne er i vintermånederne blevet fodret med sukkervand. Dette for at de kan overvintre og være klar til ny sæson.
Når temperaturen stiger til ca 10-12 grader og solen skinner, vil de begynde at søge ud af stadet og samle føde/pollen.
Man kan på en tidlig forårsdag observere, at bierne rydder op. De slæber de døde bier ud og skaber på den måde orden igen.
Når sæsonnen starter, sættes bivoks på de rene rammer. Dette for at lette håndteringen af honningen når jeg skal til at slynge den af rammerne.
Jeg anvender en bijakke med svulstkrave og slør samt lange skindhandsker som beskyttelse når jeg arbejder med bierne.Jeg benytter også en røgpuster for at sløve bierne når jeg arbejder med dem.
Det er dog kun ca 2-3 gange om året at et stade skal gåes igennem.Dette for at sikre Dronningen er der, og at der ikke er andre skader eller mangler.
Dronningen er mærket m en farveklat for hurtigere at kunne finde hende. Det er vigtigt at skifte hende ud ca hverandet år, da yngel mængden ellers ikke vil være optimal.

Den store udfordring netop nu, er vejret.. Det er for koldt..
Bierne burde netop nu have meget travlt med at samle pollen fra rapsmarkerne, frugttræerne og andre forårsblomstrende planter på marker og i haver.. Men det gør de ikke….Der mangler 3-6 grader. Det regner og blæser, alt sammen dårlige forhold for en god honningsæson.  Vi må se..

Vil dog fortælle lidt om hvad denne periode burde byde på:)  Om ca 14 dage når rapsen en afblomstret ville det bugne med honning i kasserne. Et stade vil kunne give ca 25-40 kg forårshonning. Når staderne er fulde skal de fyldte rammer tages ind. Voksen skraldes af med en skralder, og sættes i en slynge. Der bliver honningen kastet ud af rammerne og skal filtreres og i spande. honningen skal nu omrøres dagligt indtil den får en æggeshampoo konsistens og farve. Dvs tyktflydende og med farveforskel under omrøringen.. Honningen er nu klar til at blive hældt på bøtter og klar til brug og evt salg.

Honning er et fuldstændig rent naturprodukt.. Der er intet tilsat og den gode honning er heller ikke varmebehandlet. Dette gør sig gældende for det honning der er avlet i egne bigårde.
Honning til almindelig konsumsalg, fra ex Aulumgård er varmebehandlet for en ensartet smag og konsistens, og må for at kaldes, dansk bihonning indeholde 49% udenlands honning..
Det honning jeg og andre fritidsbiavlere producerer er 100% dansk og ikke varmebehandlet. Derfor den store forskel i udseende og smag alt efter om det er fårs, sommer eller sensommer honning..

Det at have bier i privathaver er fuldstændig problemfrit.. Det er jo ikke bier men hvepse der generer os om sommeren.
Bierne stikker og generer os ikke. Kun hvis de bliver presset rent fysisk, vil de forsvare sig.
Jeg har en datter på 5 år, der leger trygt i haven. Hun har lært ikke at stille sig i deres flyvevej, og har erfaret at de intet gør..
Vi er alle i husstanden optaget af, når der er aktivitet hos bierne. En lille solstråle kan være nok til at få dem igang med indsamling.

Den første honning, der er meget flydende, kaldet nyslynget honning, skal vi nyde dyppet i de første jordbær.. En himmerrigs mundfuld:)
Vil herunder vise billeder af bistaderne..


blomst11139787_628228593974555_7858415645566648013_n.jpg
Der sættes voks på rammer
r10339668_466932110104205_68693225304648487_n.jpg
Aktivitet hos bierne
Nye dronninger sendt med post10459880_492388327558583_2418955404324936850_n.jpg10171733_507613439369405_4191008833924014826_n.jpg

Hjemmelavet kasse til at smelte voks af rammer

2 kommentarer:

  1. Hej Eva! Spændende med dit biprojekt, skriv gerne om hvilke begrundelser der kan være i forhold til at have bihold på institutionen. Mvh Ib

    SvarSlet
  2. Er i tvivl om min tidligere kommentar til Ibs spørgsmål er kommet ind det rette sted.:) Men, overvejelserne for et bihold i forbindelse med de borgere jeg arbejder med er, at vi koncentrerer os om tilgangen, fra jord til bord. Det er vigtig at se mærke og opleve hvor det vi spiser kommer fra. Dette er netop her en mulighed. Dernæst er der den generelle misforståede frygt for bier. Vi oplever borgere der flygter fra alt flyvende, måske på grund af pædagogers frygt???? Dog er virkeligheden, at bier ikke stikker. Det gør hvepse. Bien dør når den har stukket, og har derfor intet ønske om dette. Bien stikker kun hvis den bliver mast, eller føler sig indeklemt, hvorimod hvepsen stikker for at komme til mad. Det være sig søde drikke, og egentlig alt der kan spises. Denne viden er vigtig at formidle både til borgerne og til godtfolk i almindelighed.Vi har selv en 6 årig derhjemme, som går stille til bierne der opholder sig i haven. Hun leger i haven med den erfaring og vished om, at biene intet ondt vil hende.. Det virker, og denne tilgang og læring kan vi videregive til borgerne også. Fra jord til bord er her også viden om, at der ingen, absolut ingen tilsætningsstoffer er til honningen. den korrekt behandlede honning er hverken opvarmet eller blandet med sukker eller lignende. Det er et 100% naturprodukt som vi skal værne om. Dette ses blandt andet på de forskellige typer af årstidsprodukter. Forårshonning er meget lys, sommer er mørkere og sensommer er mørk. Dette på grund af de blomster der er til rådighed i perioderne

    SvarSlet